• Annachanell Staniok

Flyt fokus fra dine ønsker til dine behov og lad selvkærligheden vokse udfra dine handlinger...

Imorges kiggede jeg træt og opgivende på mit eget spejlbillede. Jeg formåede at stoppe de selvdestruktive tanker der var undervejs og dem der allerede havde fundet sin vej ud og istedet finde selvkærligheden frem. Det var lige før jeg var gået i gang med at dunke mig selv i hovedet for at have spist for meget chokolade eller ikke have trænet i lang tid, ikke at kunne bryde dårlige mønstre, ikke være værd at elske. Men istedet kiggede jeg på mig selv med kærlighed i spejlet, mødte min sjæl i øjnene og spurgte nænsomt : “hvad har du brug for idag “ ? Der bliver snakket meget om selvkærlighed for tiden , men hvad er selvkærlighed egentligt ? Selvkærlighed for mig er en tilstand af selverkendelse, der vokser ud fra handlinger, der understøtter vores fysiske og psykiske helbred og stimulerer vores spirituelle vækst. Selvkærligheden vokser gennem handlinger . Når vi handler på en måde, så vi udvider vores selvkærlighed inde i os så begynder vi bedre at kunne acceptere vores svagheder og styrker. Se alt det der allerede ER istedet for at have fokus på det der mangler eller ikke er godt nok. Vi føler også mindre behov for at forklare vores mangler. Når vi er i besiddelse af stor selvkærlighed så har vi større tendens til at vide hvad vi mener , føler og ønsker. At være opmærksom på “hvem er jeg” og udleve dette fremfor at handle på hvad andre ønsker eller forventer af dig. Fokuser på dine BEHOV fremfor dine ønsker . At fokusere på hvad du har brug for kan holde dig væk fra automatiske mønstre af usund adfærd. Selvkærlighed er måske i virkeligheden bare at anerkende at vi er mennesker med helt almindelige tanker og følelser. At vi ikke behøver at identificere os med vores humør , vores historie eller vores tanker. Selvkærlighed er ikke altid bare smukt. Det er også at kunne kigge på sig selv i spejlet og konstatere at man ligner en hængt kat , eller vide man har trådt ved siden af , men stadig formå ikke at lade sig gå på af det. Selvkærlighed er at holde dig fra mennesker du ved enten ved vil påvirke dig negativt , skabe unødigt drama eller såre dig. Selvkærlighed er at lade chokoladen ligge selvom du har lyst til og brug for at dulme dine følelser med sukker. Eller at afholde dig fra at drikke den ekstra genstand fordi du ikke har lyst til at mærke det der skal mærkes. Selvkærlighed er at gøre hvad der er bedst for dig også selvom du sårer andre og ikke synes du fortjener det. Rigtig selvkærlighed er i mine øjne at omfavne de dage, hvor du kigger i spejlet og mærker ubehaget, men ikke lader dig overvælde af de seldestruktive tanker.


Istedet for formår du at forstyrre tankerne med en handling i selvkærlighed som at gå en tur i naturen , høre musik du elsker , danse , grine eller drikke et stort glas vand med citron eller gøre noget andet du ved der gør din sjæl godt, hæver din vibration og gør dig glad .


Flyt fokus fra dine ønsker til dine behov og lad selvkærligheden vokse ud gennem dine handlinger .


Hvad kunne du gøre for dig selv idag som ville være en selvkærlig handling ?


www.annachanellstaniok.com