Mærker du din vrede, når den dukker op , eller har du tendens til at gemme vreden væk eller gemme den bag andre følelser som f.eks irritation, ked af det hed eller skuffelse ?
Vrede er en helt normal og tilmed også sund følelse . Som ofte opstår , fordi vi har tilladt at vores grænser er blevet overtrådt .
Mange af os har som børn lært at ligge låg på vreden. Vi er måske endda blevet gjort forkerte, når vi havde følelsen, så vi derfor ubevidst har pakket den væk, når den dukkede op.
Når vi gang på gang undertrykker , bagateliserer eller minimerer vreden , så er det den pludselig kan komme til at overrumple os.
Vi mister kontrollen fuldstændigt , og vi kommer til at råbe og skrige , og måske endda lade vreden gå ud over de forkerte.
Mange af os er derfor bange for at se vreden i øjnene.
Det kan rent faktisk godt lade sig gøre at udtrykke vrede på en hensigtsmæssig måde, hvor du både bevarer din værdighed , og ikke taber kontrollen over din egen adfærd.
Nogen gange kan det være nødvendigt at trække vejret dybt, og ikke umiddelbart reagere.
Men det er vigtigt, at du så herefter får givet udtryk for din vrede på en personlig måde , uden at anklage eller bebrejde vedkommende du er vred på.
Vigtigt er det at blive på egen banehalvdel , og tage ansvar for de følelser, der er i dig . Det kan du gøre ved at udtrykke dig med sætninger som :
*jeg bliver vred, når .... *jeg er vred over, at ....
Stop med at overforklare din vrede , men udtryk den istedet .
Giv herefter tydeligt og klart udtryk for , hvad du har behov for , og brug for fra vedkommende istedet for, med sætninger som disse :
*jeg har behov for .... *jeg vil ikke.... *jeg kunne godt tænke mig .... * jeg savner ....
Når vi mærker, anerkender og giver plads til vreden, hver gang , den dukker op , så fungerer det som en ventil , der langsomt tager trykket.
Og som forhindrer den voldsomme eksplosion, der ellers ville komme, når vi tillader andre gentagne gange at overtræde vores grænser, og ikke får givet udtryk for vreden, hver gang den dukker op 🍁
