• Annachanell Staniok

Når du bliver trigget i dit forhold så er det en reflektion af noget der allerede findes inde i dig

Det at noget i vores forhold trigger os er egentligt ikke så meget et issue i sig selv, men det er måden vi vælger at håndtere det på, der gør forskellen.


Hvis vi reagerer med at projicerer vrede og skyld på hinanden, så ødelægger vi den mulighed der er for healing af det, der netop triggede os og gjorde os opmærksom på et følelsesmæssigt sår inde i os fra fortiden.


Når vi møder udfordringer i forholdet og i livet generelt, så er det en reflektion af noget inde i os der allerede eksisterer , vores indre følelsesmæssige sår.


Vi har alle disse sår med os fra tidligere som ikke er vores skyld, men som stadig forfølger os ind i voksenlivet og reflekteres og "genspilles" i vores romantiske forhold.


Ofte partner efter partner i en tilsyneladende fastlåst cyklus vi ikke kan bryde , hvis vi ikke får taget hånd om og healet på de følelsesmæssige sår.


Ideen om, at hvis vi var i det rigtige forhold så ville vi ikke blive trigget eller provokeret er en illusion.


Virkeligheden ser anderledes ud. Når vi bliver trygge ved hinanden så begynder vi at kunne gå dybt og bryde igennem lagene af den beskyttelse vi har bygget op omkring gamle historier, overbevisninger og frygt.


For at vi kan slippe det, der trigger os, så har vi brug for tid, forståelse og compassion inden vores system kan slippe det.


Vi healer langsomt så snart vi begynder at omprogrammere gamle mønstre, tanker og adfærd. Dette er en proces der kan tage meget lang tid.


Vær forberedt på at du VIL blive trigget i dit forhold. Stræb istedet for efter at møde op på den bedste måde, når det sker.


Åben og villig til at se tingene fra et andet perspektiv og med bevidstheden om, at dette er ikke noget der bliver gjort imod dig, men faktisk er en hjælp til at du kan hele og blive en bedre udgave af dig selv.


Det er faktisk OK at blive overmandet af store følelser og det er OK at den samme frygt dukker op og at du bliver besejret af dine mønstre igen og igen.


For hver gang du arbejder med det slipper du lidt gang for gang.


Så er du i et forhold der trigger dig er det ikke nødvendigvis fordi du er et forkert sted.


Nogle gange viser det dig blot at der er masser der skal arbejdes med.


Det vigtigste er at I er indstillet på og indgår en aftale om at forholdet er den største læremester for jer individuelt og sammen. Så opstår der pludselig en mulighed for at noget smukt og ydmygt kan opstå.


Vi bliver både lærer og elev til den vi har valgt vores livsvej sammen med.


Vi ser vores skygger og vi får masser af muligheder for at være sårbar, tapper og modig når vi skal åbne op og blotte den del af os der har gemt sig bag en facade af vrede, forsvar , skyld og skam.


Der er en healende power i at smide de lag af beskyttelse og afvæbne sit hjerte.


Det kræver masser af mod at elske tappert på trods af sin historie og alt det man har med sig i sin baggage og ALT det man har lukket ned for.


Og det kræver masser af tålmodighed at heale de sår, der går så dybt du måske ikke engang er bevidst om de eksisterer.


Så det bedste du kan være er et trygt sted for din partner og ligeledes skal du sikre dig din partner er et trygt sted for dig, så du kan give dig selv lov til at mærke ALT det der kommer op. Turde sige det højt, være med det i accept og dermed langsomt at kunne give slip.


Mange af os har aldrig lært hvordan vi navigerer i de her følelser, når vi bliver trigget, uden at vi projicerer vores vrede eller skaber kaos omkring os.


Så helt naturligt tror vi, at når disse store følelser kommer op til overfladen at der er noget der er helt forkert.


Men der er intet forkert, det er blot en mulighed og en chance for at tage hånd om frygten og slippe de ubevidste mønstre og den fortid du er styret af.


Så næste gang du bliver trigget i dit parforhold, så lad dig selv opdage muligheden for istedet at projicere vrede og skyld på din partner, at kunne udvise taknemmelighed istedet for at han/hun viser dig vejen ind i dit dybeste til det du stadig mangler at få kigget og healet på.


Og i takt med vi healer vore indre følelsesmæssige sår vil vores ydre omstændigheder også ændre sig dramatisk.


Samtlige af de partnere du møder på din vej er dine læremestre og alle har de det samme formål nemlig at hjælpe dig på vej til at heale dine følelsesmæssige indre sår, også selvom det kan være svært at se og være bevidst om. Prøv blot at blive nysgerrig og se på forholdet/bruddet og dine ex.partnere med andre øjne.


Erstat "hvorfor sker det her MOD mig? "til "hvad prøver det her at lære mig og gøre mig bevidst om?" .