Annachanell Staniok
Når vi vælger at se lyset i de mørke hjørner flytter vi vores fokus hen imod det vi ønsker....
Når vi vælger at kunne se en situation udfra forskellige vinkler og dermed påvirke vores følelser og adfærd kan vi ændre situationen på konstruktiv vis.
Vi kan opleve at føle os mere ressourcefulde og nogen gange også forløst indeni.
Selv de værste og mest sårbare oplevelser tilbyder os læring og kan vise sig at være vejvisere.
Det kan være svært at udvise taknemmelig, når vi står i situationer, der får os til at føle os utilpasse og sårbare.
Men i virkeligheden bør vi påskønne situationerne fordi de afslører det vi mangler at få kigget på og det vi har brug for at få healet på i os.
Så idag kunne du måske overveje, hvor i dit liv du føler dig sårbar og ønsker forandring. Kunne det være muligt for dig at påskønne de situationer og åbne op for muligheden for at de situationer måske er vejvisere eller skal lære dig noget bestemt og lede dig i en anden retning.
Når vi vælger at tage de briller på og se vores oplevelser gennem påskønnelse kan vi reframe (sætte andre rammer) de oplevelser, hvor vi føler os mindre ressourcefulde og sårbare.
Da min søn blev svært udfordret og fik diagnosen ADHD fik jeg muligheden for at stoppe op komme til stede og lytte til min egen intuition og følge mit hjerte. Vi skabte vores egen vej igennem smerten, tog ansvar og søgte andre alternative muligheder. For mit vedkommende blev det til et karriereskift og en helt ny måde at opleve verden på.
Var det nemt..... nej bestemt ikke og det kan stadig føles svært til tider. Men det tog os på en rejse jeg aldrig villet have været foruden. Det startede min egen personlige healingsproces og vejen til at blive et mere helt menneske.
Da jeg gik ned med stress, fik depression og angst valgte jeg at tage skeen i egen hånd og tage ansvar for mit helbred. Det blev starskuddet til et sundere liv for mig uden kroniske sygdomme. Jeg er blevet selvhelbredende på mange områder og mærker min krop og hvad den har brug for på daglig basis. Jeg er ikke længere i stand til at overhøre signalerne fra min krop, og ved at ethvert symptom er kærlig guidance til mig.
Da jeg blev skilt eller når jeg har mistet relationer jeg elsker har jeg udnyttet situationen til virkeligt at mærke de dybe følelser, der dukker op.... usikkerheden , følelsen af ikke at være god nok, ikke at være elsket. Oplevelserne har givet mig chancen for at heale på mine gamle kærlighedsår og muligheden for at tage mine inderste og dybeste værdier op til revidering og finde ud af hvordan jeg virkelig ønsker at leve. Hvad der er allervigtigst for mig i en kærlighedsrelation.
Når gamle døre lukkes åbnes der nye. Alle de udfordringer vi står i tilbyder os nye muligheder. Mulighed for at vælge noget andet, gå nye veje, tage ansvar eller personlig udvikling og healing. At få ryddet op i vores bagage, gamle holdninger til os selv eller andre og i de normer og værdier, der begrænser os i at udfolde vores fulde potentiale.
Reframing er en livskompetence. Start med at øve dig i de små ting. Alene ved et skift i dine ord er du i stand til at højne din vibration radikalt.
Når vi flytter fokus hen imod mere positive alternativer i situationen åbner vi op for muligheder , ressourcer og omdirigering af vores power hen imod det vi ønsker istedet for.
