Nogle hænder er nemmere at slippe end andre🌿
Idag måtte jeg give slip i en hånd jeg næsten krampagtigt har holdt godt fast i de sidste 16 år 🌿
Ingen ord kan beskrive de følelser eller konsistensen af den klump jeg fik i halsen idag på vej op for at aflevere Gustav på efterskole 🌿
Så da tonerne og teksten 🎼 "it's been a long day without you my friend ..and I'll tell you all about it when I see You again...we've come a long way from where we began .....oh I'll tell you all about it when I see you again " 🎼 brølede ud af højtaleren i bilen lukkede det op for sluserne indeni , og en begyndende syndflod med bølger af henholdsvis beskyttertrang, kærlighed og omsorg væltede ud af mig🌿
Den slags syndflod, der umuligt kan stoppes, hvor man bare må give los og prøve at være med det der kommer, og ikke drukne undervejs 🌿
Jeg har længe vidst, hvor svært det ville blive at skulle slippe den kærlige,
sårbare, følsomme, modige og meget vedholdende lille hånd.
Den hånd der nu pludseligt er blevet større end min egen og med hundredevis af fine, dybe linier, der alle fortæller om de oplevelser, erfaringer, og alt det andet der har betydet så uendeligt meget for den lille ..og nu store hånd🌿
Og som samtidigt vidner om de mange eventyr, drømme og muligheder ,der ligger i fremtiden 🌿
For præcist et år siden sendte jeg min store søn afsted med disse ord :
🌿"Der er en form for vemod over det , som et efterårsblad, der skal forlade sit træ, men midt i denne vemod og tid findes også den største skønhed .
Det er nu bladet viser sin karakter, sin styrke og sin dybde .
Jeg giver slip og lader bladet svæve i vinden og selv finde vejen " 🌿
Med tanken på de ord slap jeg hånden , ikke fordi jeg ville eller havde lyst , men fordi jeg vidste det var en nødvendighed for os begge ❤️
