Vi kan vælge at reflekterer på en anderledes måde over de udfordringer vi møder i livet, som er dybt ubehagelige, og som trigger os på værst tænkelige måde.
Vi kan vælge at anskue og vende situationen til at se på udfordringen, som en mulighed for at vi kan vokse, og en mulighed til at heale os selv og vores relation til andre.
Vi kan i min optik ikke undgå disse relationelle spirituelle opgaver.
Kun vælge at udskyde dem, når vi flygter fra dem.
Vi kan vælge at flygte fra det smertefulde og det ubehagelige eller vi kan tage ansvar, og tage udfordringen op med et anderledes mindset, der anerkender at det handler om os selv og ikke om den anden part i relationen.
Når vi er villige til at tage opgaven på os, så har vi også muligheden for at give slip i de historier vi sidder fast i og de mønstre der ikke tjener os i den relation vi har udfordringen i.
De menneske der udfordrer os mest i livet er dem, der trigger vores værste barndoms traumer/sår.
Vi har to muligheder, når vi står i en relation der føles udfordrende og måske ligefrem ubærlig og smertefuld.
Den første mulighed er at lade frygten tage over og løbe væk fra udfordringen eller relationen.
Umiddelbart kan den løsning være den mest tiltalende , da den i første omgang virker som om den skåner os for smerten.
Men at løbe væk fra angsten er som at løbe i ring , du ender uundgåeligt samme sted og det der "trigger" dig vil blive ved med at dukke op igen og igen, enten i den samme relation eller i en anden.
Lige indtil du hopper af frygtræset og læner dig ind i den spirituelle opgave, højner bevidstheden og lærer af situationen.
Som bringer mig videre til den anden mulighed. Nemlig at stoppe op og tage opgaven på dig og lave et skift over til taknemmelighed for at få lov til at møde relationen og dermed muligheden for at heale dig selv øge din bevidsthed og udvikle dig spirituelt 🤍